Vi bruger Cookies!     

         
 X     
engle





HVEM ER JEG

Tillad mig at præsentere mig selv. Jeg er din engel, din spirituelle tjener, din usynlige kammertjener/rejseguide. Jeg er din forbindelse til universet, din personlige formidler i alle forhold, der har med universet at gøre. Jeg er her for at høre dine bønner og opfylde dine ønsker til universet.

Du vil gerne vide, hvordan du skal bære dig ad med at få flere ting her i livet, som du gerne vil have - og mindre af det, du ikke vil have. Jeg er her for at hjælpe dig til at blive en smule mere bevidst om dette fænomen, så du til fulde kan drage nytte af alt, hvad det har at tilbyde. Du sætter ikke spørgsmålstegn ved dit eget åndedrag. Du spørger ikke, hvorfor det bevæger sig ind og ud af din krop, og du spørger heller ikke på hvilke betingelser det bliver skænket dig. Du spekulerer ikke over, hvordan dit hjerte slår. Du spørger ikke: "Hvorfor har jeg en hjerne?".
Du accepterer bare disse gaver uden at tænke nærmere over det. Du bruger også din intuition, hvad enten du er klar over det eller ej. Nogle gange ignorerer du den. Andre gange er du opmærksom på den og nogle gange tvivler du på dens eksistens.

Ikke desto mindre er der noget inde i dig, der fungerer som en radarskærm. Du har det godt med visse situationer og dårligt med andre. Du har stærke, tilsyneladende ulogiske reaktioner over for visse mennesker: du er måske nok i stand til at skjule dem, men du kan ikke nægte, at de er der.

Jeg er nødt til at gøre dig opmærksom på alt dette, fordi jeg gerne vil have, at du skal vide, hvor jeg passer ind i din verden. Jeg bebor et område et eller andet sted mellem din intuition, dine instinkter, dit intellekt, din viljestyrke, din målbevidsthed og dit held. Jeg er ikke lig nogen af dem ... og alligevel er jeg dem alle på en eller anden måde. Jeg er din lampeånd, den fe, der opfylder dine ønsker, din lykke-nisse, din magiske engel. Jeg er kilden til den udefrakommende hjælp, som du i al hemmelighed har bedt om siden din tidligste barndom ... og jeg har længe ventet på denne lejlighed til at tale med dig.

Jeg forsvinder aldrig, jeg står til din rådighed alle døgnets 24 timer. Jeg lægger mig til at sove ind imellem, men i det splitsekund du kalder på mig, vågner jeg. Jeg har ikke mit eget verdslige liv. Jeg er kun i stand til at kommunikere hviskende, i drømme eller når dit sind falder helt til ro. Men på trods af det har jeg en ret fasttømret indentitetsfølelse. Jeg ved, hvem jeg er, jeg ved, hvad det er meningen, jeg skal gøre - og hvem det er meningen, jeg skal gøre det for. Alt det er jeg meget seriøs omkring. Jeg finder stor behag i det. Jeg føler en stor tilfredsstillelse, når jeg udfører mine opgaver. Når du ikke kalder på mig, bliver jeg et tavst vidne af en slags. Jeg sidder bare der, en passiv iagttager af dit livs soap opera. Jeg ser mig ikke tilbage. Jeg kikker ikke ind i fremtiden, jeg smutter ikke hen og spiller ludo med de andre engle. Jeg kikker bare på dig ligesom på en tv-skærm, indtil du kommer i tanke om, at jeg står til rådighed ... og at du kalder på mig.
Så gør jeg mit bedste for at opfylde det ønske, du er kommet med : og hvis det bare lykkedes så nogenlunde, går jeg tilbage til at være tilskuer igen.

 

UENDELIGE MULIGHEDER

Findes der en grænse for, hvor mange ting du kan bede om? Det må være din spøg! Ved du, hvofor du tror, der må være en grænse ? Fordi du er en dødelig, et menneske. Der var engang, hvor du ikke fandtes. Når din tid på jorden er gået, findes du ikke længere, eller i hvert fald ikke i den form, du har lige nu. Der er en del af dig, der er uendelig, men din skikkelse, dit legeme, selve din identitet, er dødelig på en yderst distinkt, begrænset og til tider ret deprimerende facon.

Sådan forholder det sig ikke med mig. Jeg har været her altid. Jeg bliver her for altid, og mit forhold til dig vil forandre sig, efterhånden som du bevæger dig videre, men bortset fra det er der ikke meget der bliver anderledes. Her, midt i evigheden og uendeligheden, er der ingen grænser, ingen restriktioner. Tre ønsker, tre tusind ønsker, tre millioner milliarder ønsker ... det betyder intet for mig. Brug mig endelig meget oftere. Jeg er ikke ligesom en bil, der får brug for en ny motor, hvis du kører for meget i den. Jeg skal gøre mit bedste for at gøre hvad som helst for dig. Alt, hvad du ønsker. Når som helst det passer dig. Så tit det passer dig. Og én ting kan jeg love dig: Ligegyldigt hvor tit du har gjort brug af mine tjenester, så ville du have kunnet gøre det langt oftere. Det ville have været helt i orden. Jeg ville have været glad for at hjælpe. Men det gør mig ikke noget, at du ikke bad om mine tjenester så tit, som du kunne have gjort.

Jeg lever her og nu, husk det.
De strenge kosmiske love, der styrer vores forhold, forhindrer mig i at fortælle dig, hvordan du bør leve dit liv. Men jeg kan give dig et par fingerpeg og håbe, at du fanger dem.
Måske undrer du dig over, hvad jeg laver i din verden. Har alle en skytsengel ? Ja, det har de.
Der er akkurat lige så mange af os, som der er af jer. Kommunikerer vi med hinanden? Så meget, som vi har behov for. Opstår der nogen sinde konflikter? Det er et rigtig godt spørgsmål.

Hvad sker der, hvis et menneske beder om verdens største diamant, og et andet menneske beder om det samme? Kaster deres skytsengle sig så ud i brydekamp for at se, hvem af dem der vinder? ikke helt. Vi opfylder simpelthen ikke den slags ønsker. Det kan vi ikke. Det er meget bedre, hvis dine ønsker er mindre specifikke. Hvis du bare beder om verdens største diamant, beder du om noget, der måske tilhører en anden. Ét er, at denne anden beder sin skytsengel om hjælp til at beholde den, men vedkommende ansætter også en masse jordiske beskyttere for at sikre sig, at den forbliver i hans eller hendes varetægt.

Jeg bakker ud i samme øjeblik, du kommer i konflikt med et menneske, hvis skytsengel er ude i samme ærinde som jeg. Det betyder ikke noget, om den ene af jer er en ærlig, lovlydig borger, og den anden er en skånselsløs, ubarmhjertig satan. Skytsenglene sætter sig ikke ned og snakker om det: "Okay, din kandidat er helt sikkert et bedre menneske end min, så jeg bakker ud".
At være et godt menneske har intet at sige, fordi den slags skøn ikke er inde i billedet. Men det, der til gengæld er inde i billedet, er en form for polarisering. De to skytsengle udelukker hinanden effektivt. De udøver en ligeværdig og modsat rettet kraft på hinanden. De befinder sig i en fastlåst position lige så længe, som de to mennesker i deres varetægt begge stræber efter noget, som kun den ene af dem kan eje.

Derfor ser du sjældent noget tegn på skytsengleaktivitet på nogen af siderne i en konflikt. Det er først når en person er klog nok til at trække sig ud af konflikten, når vedkommende giver slip og på en eller anden måde forsøger at nå frem til at resignere og acceptere, at begge skytsengle kan komme ordentligt ud af dette evindelige dødvande. Så hvis du gerne vil have, at din skytsengel skal være effektiv i sit virke, er du nødt til at ønske noget, som englen har en chance for at opfylde, holde din engel væk fra "sorte huller" som det, jeg lige har beskrevet, og arbejde inden for grænserne af det, din egel er i stand til (eller ude af stand til) at opfylde.

Jeg sagde tidligere at der ikke er nogen grænser i min verden. Det er sandt. Det er der ikke. Jeg har hele evigheden foran mig, så hvis jeg bliver fanget i en konflikt, gør det sådan set ikke noget, hvis det varer hundrede år, inden den bliver løst. Jeg kan vente i evigheder, men det kan du ikke.

 


HVAD KAN JEG GØRE FOR DIG ?

Nu er du måske ved at blive en anelse skuffet. Det et er klart, at hvis Gud feks. ikke kan love dig en million kroner lige nu og her, så har din skytsengel ikke mange chancer for at sætte gang i pengestrømmen. Men alt det her med lottogevinsten er ret tricky.

Du vil gerne vinde i lotto. Det samme vil alle de andre også, der har købt en lottokupon. Du har bedt om min hjælp til det. De andre har også konsulteret deres skytsengle. Så hvad mon der sker i det usynlige rige, når tallene begynder at rulle ud af maskinen? Så bliver tusindevis af skytsengle fanget i den kosmiske konflikts sorte hul. De har alle lige stor magt til at påvirke resultatet - de har lige stor magt, men de forsøger alle at påvirke til et forskelligt resultat. Resultatet er en form for masse-lammelse.
Men du har ret. Nogen skal jo vinde. Hvis det ikke er en skytsengel, der er bestemmende for, hvem der vinder, hvad er så? Helt ærligt, jeg forsøger stadig at regne den ud. Det er en af de ting, jeg spekulerer over, mens jeg sover indimellem mine tjenesteydelser til dig. Jeg kan ikke sige andet end dette: Køb en lodseddel, hvis du synes. Lad være, hvis du synes. Men hvis du gerne vil vide, hvordan din skytsengel kan hjælpe dig til en bedre tilværelse, må du forsøge at lære mere om, hvordan din engel bedst kan hjælpe dig.

Lad os vende tilbage til verdens største diamant et øjeblik. Hvis du beder om en diamant "der er noget i retningen af verdens største diamant", frem for selv verdens største diamant, forbedrer du dine chancer en smule for at få én, fordi grænserne for det, du vil have din skytsengel til at gøre for dig, bliver en anelse mindre snævre. Hvis du kunne være en anelse mere fleksibel og bede om "midler til at købe en diamant", hjælper du mig helt sikkert med at hjælpe dig. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for dig, men du er nødt til også selv at gøre noget.

Så i stedet for: "Hej skytsengel, vær sød at give mig det, jeg gerne vil have", er det her bedre: "Hej skytsengel ... jeg har en plan, der måske med tiden vil give mig råd til en pænt stor diamant. Vil du arbejde sammen med mig for at sikre, at hvert eneste af mine skridt på vej mod denne her pænt store diamant bliver så jævne og vellykkede som overhovedet muligt?".
Se, det er den form for anmodning, jeg godt kan lide. For her kan jeg i høj grad hjælpe dig. Ikke desto mindre kan jeg skaffe dig de ting, der er til at skaffe, og hvis de er uopnåelige, kan jeg ikke skaffe dem. Hvis der kun er en ganske lille chance for, at det sker, har jeg også kun en ganske lille chance for at bidrage til, at det sker. Og hvis det er ret nemt at skaffe tingene, er det ikke noget problem for mig at skaffe dem. Det lyder sandsynligvis som simpel logik, men hvis du tænker nøjere over det, er det faktisk ikke så simpelt endda.

Ud fra min engel-synsvinkel er jeg tit i stand til at gøre dig opmærksom på muligheder, som du selv er blind for. Og tit kan jeg også se, at de ting, du beder mig om hjælp til, er noget, som du sagtens selv kan klare. Forestil dig en skala - en slags temperaturkurve, der bliver højere og højere, efterhånden som du klatrer til vejrs. Der er cornflakes nede i den ene ende. I den anden ende har du en million-lottogevinst. Du har faktisk overhovedet ikke brug for min hjælp til at få morgenmad, selvom du selvfølgelig er velkommen til at bede om den. Men medmindre du har tilbragt natten ude i ødemarken, milevidt fra alting, og lige er vågnet og har opdaget, at det ikke er muligt at skaffe noget mad, så er der ingen grund til, at du bruger tid på at kalde på mig, når du bare kan gå hen til skabet!

Vi har allerede talt om lottogevinster, så det lader vi ligge, men et sted mellem disse to yderpunkter befinder der sig yderst attråværdige, men højst usansylige ting at ønske sig. Spørgsmålet er, hvor usandsynlige disse ting i virkeligheden er? Det forholder sig om regel sådan, at de er mere opnåelige, end du tror. Jeg er faktisk rigtig god til at nå de ting, der virker uopnåelige for dig, men som faktisk er ret lette at nå, når først du ved hvordan.

Det kan være, at du tænker: "Åh, jeg får aldrig det dér fantastiske job, som jeg går og drømmer om." eller "Hvor ville jeg gerne bo i en bestemt slags hus". Måske ser du dig omkring kan slet ikke få øje på, hvordan de ting skulle lade sig gøre. Men jeg har et forspring for dig. Jeg er ulegemelig. Jeg har ikke nogen krop. Det gør, at jeg har en smule lighed med en af superheltene fra tegneserierne. Jeg kan zoome ind på hele kloden i løbet af den tid, det tager at tænde lyset. Jeg kan se tværs igennem mure. Jeg kan læse tanker. Jeg kan fornemme, hvor der ligger skjulte hemmeligheder begravet. Så jeg kan gå på jagt på dine vegne. Jeg finder ret tit det, du ønsker dig, og kan tydelig se, hvordan det kan blive dit. Og så behøver jeg bare at vente indtil du beder om min hjælp.

Øh ... og heldigvis er jeg velsignet med en stor tålmodighed. Til tider ville jeg være blevet utroligt frustreret, hvis jeg ikke lige havde været et kosmisk væsen med en dyb forstandighed og uendelig visdom. Du kalder på mig og fortæller mig, hvad du gerne vil have, og jeg stiller det hele op for næsen af dig, og så løber vi ind i et gammelkendt problem. Uanset hvor mange fingerpeg jeg forsøger at lade falde, nægter du at høre efter. Ligegyldigt hvor mange tegn og signaler, jeg sender dig, så er du ikke opmærksomme på dem. Du sammensætter din egen plan, som efter din mening er aldeles fabelagtigt, og så tænker du: "Det er fint. Jeg har ikke brug for mere hjælp fra min skytsengel. Jeg har set, hvad løsningen er, og alt, hvad der skal til for at nå mit mål". I mellemtiden sidder jeg og ser til. Jeg kan se de svage punkter i din plan. Men jeg kan ikke gøre dig opmærksom på dem, for du er ikke længere i "engel-konsultations-humør". Så jeg er bare nødt til at vente, indtil alt går grueligt galt, og du endelig vender tilbage til mig og siger: "Hjælp!" Så må vi bare håbe, at de ting, jeg havde linet op, stadig kan lade sig gøre.

Men som regel er det for sent, og så er jeg nødt til at finde nogle helt nye muligheder. Det har jeg selvfølgelig ikke spor imod, for jeg er meget oplyst og uendeligt optimistisk. Jeg har ikke engang noget imod, at du giver mig skylden for, at alt ikke gik, som du havde håbet. Når du stiller spørgsmål som: "Hvorfor førte du mig ned ad den tossede vej?", føler jeg ikke trang til at svare: "Det var ikke mig, der gjorde det. Du drog af sted uden mig og gjorde det hele uden mig". Det gør mig faktisk ikke noget. Jeg er din skytsengel. Jeg er her for at tjene dig. Altid.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så ville jeg ønske, at du ville henvende dig til mig lidt oftere. Og endnu mere afgørende: Jeg vill ønske, du ville stole på mig og lytte til mig. Du og jeg ville kunne nå så store mål sammen, hvis bare vi havde et lidt dybere og lidt mere meningsfyldt forhold til hinanden. Der er så meget, jeg kunne vise dig. Jeg kunne arbejde sammen med dig, så du nåede dine mål. Vi kunne få alle tiders parløb. Vil du have penge? Jeg kunne vise dig, hvordan du får nogen. Vil du være mindre stresset? Hold da op, hvor kunne jeg være til stor hjælp for dig. Ville du gerne have et mere tilfredsstillende kærlighedsliv? Jeg kunne give dig en masse nyttige fingerpeg og vink. Ville du gerne have de rette ting til at ske på den rette måde til den rette tid? Jeg ville kunne pege dig i retning af nogle helt fantastiske sammentræf. Du skal bare blive lidt mere modtagelig.

Jeg siger ikke, at du så bare kan hvile på laurbærrerne. Du skal stadig selv mobilisere en masse energi og gøre en stor indsats, men alt ville have en tilbøjelighed til at være mere effektivt. Sammen ville vi to kunne forhøje dit livsmirakelkvotient en hel del. Vi ville kunne gøre det ved at få øje på mulighederne, der virker mirakuløse, men som i virkeligheden bare kræver, at man tror en smule på dem, har lidt fantasi og går ind for dem.

Misforstå mig nu ikke. Du ville ikke ende med at leve et eventyrliv. Eller jo, det ville du faktisk, men ligesom i alle eventyrerne ville du være nødt til at kæmpe mod drager og skurke. Der findes ikke nogen skytsengel, der ville kunne beskytte dig hundrede procent mod dem. Det bedste, jeg kan gøre, er at lære dig at tackle dem bedre. Selv når du befinder dig nede på bunden af et dybt, sort hul, kan jeg altid finde på en måde at få dig op derfra. Jeg kan f.eks. arbejde sammen med dine dybeste overlevelses instinkter, og så længe der er noget inde i dig, der lytter til mig, kan jeg opfordre dig til at råbe "Hjælp" lige i det øjeblik, hvor der tilfældigvis kommer nogen gående forbi hullet bærende på en meget lang stige. Men det er muligt, at mine løsninger ikke altid er så enkle. Vi kan ikke have et værdifuldt forhold til hinanden, hvis vi ikke er ærlige over for hinanden. Så med risiko for at du ikke vil bryde dig om min oprigtighed, vil jeg føre dig tilbage til hullets bund.

Du er faldet ned i det, og nu kan du ikke komme op derfra. Måske skyldes det, at du ikke lyttede ordentligt til mig, eller måske, at jeg ikke var i stand til at styre dig uden om hullet, ligegyldigt hvor meget jeg lagde mig i selen for det, fordi jeg var oppe imod en anden kosmisk kraft, som jeg ikke kunne få overtaget over. (Husk på, at jeg nok er mægtig, men ikke almægtig).
Nå, men nu sidder vi altså dernede i hullet og undgår omhyggeligt at komme op at skændtes om, hvordan vi er havnet dér, og hvis fejl det er. Og desværre kommer der ikke lige nogen forbi med en stige. Den bedste løsning, jeg kan få øje på, involverer et netværk af underjordiske huler og tunneller, som du på en eller anden måde kan grave dig vej hen til. Til sidst vil de føre dig ud i dagslyset ... men de bugter sig i kilometervis, inden de fører dig ud. Jeg er i stand til at se ruten og kommunikere så godt med din intuition, at jeg kan få dig i gang med at grave. Men vi kommer ikke udenom, at denne rejse bliver vanskelig, udmattende, ubehagelig og klaustrofobisk. Så jeg siger: "Kravl videre." Og du siger: "Hvorfor? Bare for at vi kan vikle os endnu længere ind i problemerne?". Og jeg siger: "Ja, for det er den eneste vej ud".

Du er nødt til at stole på mig. Og så er du nødt til at blive ved med at stole på mig, også selvom det hele ikke ser ud til at blive den mindste smule bedre. Den slags kommer ikke til at ske særlig tit, men det kommer til at ske fremover, og det er sket før i tiden. Det er til dels årsagen til, at du tvivler på min blotte eksistens. Og helt ærligt, der ville komme tidspunkter, hvor du synes, livet er meget hårdt, også selv om jeg er lige ved siden af dig.

Min opgave som din skytsengel er ikke bare at hjælpe dig til at opleve en endeløs række af gode øjeblikke - jeg er også nødt til at gøre mit bedste i dårlige tider, for dem kan ingen af os undgå helt. Alt dette fortæller jeg dig, fordi jeg gerne vil have, at vi får et realistisk forhold til hinanden. Hvis vi skal blive gode til at samarbejde, skal vi være partnere. Partnere skal selvfølgelig respektere hinanden, men vi når ikke særlig langt, hvis den ene sætter den anden op på en piedestal. Så lad mig formulere det her helt klart. Jo, jeg kan sørge for, at der sker mirakler i dit kærlighedsliv, og ja, jeg kan hjælpe dig til at blive mere velhavende. Men der vil altid være nogle ting, som jeg ikke helt kan gøre for dig på den måde, som du helst vil have. Og der vil opstå situationer, hvor dine specifikke omstændigheder gør det svært for mig bare at gøre de allermest simple ting for dig.

Lad mig føre dig tilbage til den glidende opnåelighedskurve, den med cornflakes i den ene ende og lottogevinsten i den anden. Jeg håber ikke, jeg har givet dig det indtryk, at cornflakes har mindre betydning end lottogevinster. Under nogle omstændigheder kan det være meget svært at få morgenmad. Og det samme gælder frokost og aftensmad, hvis du f.eks. bor i visse dele af Afrika eller Indien. Hvis nu du sultede ? Hvis nu det, du ønskede dig allermest i hele verden, var mad? Lad og forestille os, at du befinder dig i en landsby, er helt gal af sult, og der er flere kilometer til det nærmeste internationale nødhjælpscenter? Hvis nu mad var allerøverst på skalaen for dig, helt oppe ved siden af den store lottogevinst? Så ville jeg stadig være hos dig og gøre mit yderste for at dirigere dig hen i retningen af noget mad. Vi befinder os i en anderledes situation her.

Det er jo ikke en ny bil, du beder mig om. Hvis jeg af en eller anden grund ikke kan skaffe dig én, går verden ikke under af den grund. Og desuden vil jeg altid kunne bidrage med noget, der måske har lige så stor værdi for dig, hvis ikke større. Hvis du beder mig om det, kan jeg hjælpe dig til at få det godt med ikke at eje en bil. Jeg kan hjælpe dig til at få bugt med ønsket om at få én. Jeg kan hjælpe dig til at beslutte dig for, at livet er enormt godt, som det nu er - og at du er velsignet på så mange andre måder, at bilen i virkeligheden bare var et ansvar, som du slet ikke havde behov for. Men er det virkelig det samme, hvis du sulter? Eller hvis du mister et menneske, der betyder alt for dig? Eller hvis, det, du ønsker dig allermest her i verden, er at vække et elsket menneske til live igen?

Ja, det er faktisk præcis det samme. Der er stadig noget, jeg kan gøre for dig. Jeg kan hjælpe dig til at hylle dig i et tæppe af tro og afklaring. Jeg kan hjælpe dig til at give slip med ynde. Jeg kan hjælpe dig til at acceptere og til på en eller anden måde at se det smukke, selv midt i det mest forfærdelige. Selv hvis du lider af en dødelig sygdom, som ikke kan helbredes, så kan jeg i det mindste hjælpe dig til at krydse grænsen fra denne verden til den næste i en tilstand af stor tillid og kærlighed. Og en skønne dag, hvor du end befinder dig, og hvilken slags liv du end har ført, så er det præcis, hvad jeg kommer til at gøre for dig. Men så langt er vi ikke nået endnu. Og inden vi når dertil, er der mange andre ting, vi skal have ... og komme igennem sammen.

 

Hvordan skal du henvende dig til mig ?


Når der er noget, du gerne vil bede universet om, hvordan fortæller du det så på den bedst mulige måde? Hvis du vil have mig til at hjælpe dig, hvordan får du så min hjælp? Er der nogle særlige ritualer, du er nødt til at gennemgå? Eller dybe sindstilstande, du er nødt til at gå ind i? Er du nødt til at tænde lys, brænde røgelse, tage noget specielt tøj på eller sidde med ansigtet vendt i en bestemt retning? Er der nogen specielle besværgelser, som du er nødt til at recitere på et bestemt tidspunkt i løbet af måneden? Er det bedst at kalde på mig om morgenen eller om aftenen? Er det bedst at råbe til mig eller hviske til mig, skal du tigge eller argumentere med mig? Er du nødt til at skrive en list og lægge den under hovedpuden? Kommunikerer vi bedre, hvis du går ud i naturen eller sætter dig et rart sted og går ind i en meditativ tilstand?

Alle disse og mange andre forslag er blevet fremsat i tidens løb. Og det er ikke min opgave at erklære mig enig eller uenig med dem. Herfra, hvor jeg står (eller "svæver"), virker det meget enkelt. Det, der er helligt for dig, er helligt for mig. Det, der gør dig tilpas, gør mig tilpas. Jeg kan acceptere alt, hvad du tror på. Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde. Der findes kun den indelige måde - eller den useriøse måde.

Jeg er tilbøjelig til ikke at lytte til dig, når du er useriøs. Det skyldes ikke, at jeg på nogen måde har noget imod useriøsitet (som du ved, er jeg ikke i stand til at dømme, eftersom jeg befinder mig i en verden uden domme). Jeg kan sagtens se, at det useriøse er en udmærket ting i sig selv. Verden ville være et meget kedeligt sted, hvis alle mennesker mente alt, hvad de sagde, fra bunden af deres sjæl. Der ville f.eks. ikke findes nogle vittigheder. Der ville være langt færre eventyrlige oplevelser. I en helt igennem seriøs verden ville alle og alt være nødt til at bevare alvoren. Ingen ville være i stand til at eksperimentere eller udforske, for slet ikke at tale om at skabe sig eller stille sig an. Alt skuespil ville gå fløjten sammen med fortællinger, drama, teater og biograffilm. Der ville ikke være noget, der hed sjov, ballade og tom snak ... for slet ikke at tale om sjove indfald og humor. Skuespillere ville ikke have noget behov for at lære at spille listigt og nuanceret, fordi alle ville tage alt for pålydende.

Livet ville miste en stor del af sin kulør, mystik og charme, hvis vi ikke følte os frie til at eksperimentere med forskellige stadier af indre engagement. Jeg befinder mig i en verden, hvor der ikke findes andet en seriøsitet, og det er grunden til, at jeg sætter pris på useriøsiteten i din verden. Så når jeg siger, at jeg har en tilbøjelighed til ikke at lytte til dig, når du er useriøs, mener jeg bare, at du er nødt til at være seriøs, når du taler til mig, for hvis du ikke er det, ender du med at bede mig om en hel masse ting, som du hurtigt vil komme til at fortryde. En indbygget sikkerhedsmekanisme i broen mellem vores to verdener sikrer, at vi to ikke kan udveksle noget, der ikke kommer helt inde fra dybet af hjertet.

så hvordan kan jeg afgøre, om du mener noget eller ej? Det er let nok. Jeg kigger bare på dig. Du er måske ikke altid selv klar over, hvor seriøs du er omkring en ting, men for en udenforstående iagttager som mig er det meget let at afgøre. Jeg kan se ind i hjertet på dig. Jeg kan afgøre, hvad den allerdybeste del af dig føler og ønsker. Som regel - men ikke altid - siger eller gør du visse ting, når du virkelig mener noget for alvor. Du laver bestemte fagter, du handler på en bestemt måde, du stiller dig på en bestemt måde, og du gennemgår bestemte handlingsmønstre.

Der vil som regel også være nogle ceremonier, som du gennemgår, og som på en eller anden måde hjælper dig til en mere intens og klar sindstilstand. Disse ceremonier har ikke nogen betydning for mig ... bortset fra den betydning, de har for dig. Jeg mener det. Det gør ingen forskel, om du knæler, holder om et kors, bærer en halvmåne, en sekstakket stjerne, eller om du tegner en kridtcirkel på gulvet. Du kan bede mig om noget med korte eller lange ord, på et hvilket som helst sprog ... med den stemmeføring, der nu virker rigtig for dig. Du kan være alene eller sammen med andre, hjemme eller et fremmed sted fjernt fra dit hjem. Hvis det viser sig, at du bedst kan udtrykke dig fra dit hjertes dyb ved at tage sørøverhat og badedragt på og køre rundt på en ethjulet cykel, mens du synger "Åh Susanna" og jonglere med blødkogte æg, så er det helt i orden med mig.

Eller du kan iklæde dig dit mørkeste, mest seriøse tøj fra top til tå og foretage dig alle de ting, du har lært gennem din barndom, som har med "respekt for autoriteterne" at gøre, men hvis der er en skjult del af dig, der ikke rigtigt mener det, så ser jeg det meget tydeligt. (Jeg er i øvrigt ikke nogen højere autoritet. Her i min verden begiver vi os lige så lidt af med sammenligninger som med domme. Alt det overlader vi til mennesket. Her er der ikke noget, der hedder op eller ned. Ikke noget højere eller lavere, ikke noget større eller mindre. Der er ikke noget "vigtigt eller uvigtigt". Alt handler bare om, hvad der er realisabelt).

Lad være med at tænke, at du kun må bede mig om hjælp til de ting, du anser for "højere". Det gør ingen forskel for mig, om du beder om en parkeringsplads eller et palads. Hvis jeg kan hjælpe dig, så gør jeg det. Og du skal heller ikke føle, at jeg kun kan opfylde et begrænset antal ønsker for dig, ligesom i eventyrbøgerne. Jeg tæller ikke. Jeg har ikke noget ur. Jeg siger ikke: "Nå, nu har du forstyrret mig tooghalvfjerds gange i dag med anmodninger om små åndsvage tjenester. Du har opbrugt din kvote, og nu lukker jeg for idag, så du skal ikke komme rendende med mere, hvad det så end handler om".

Det er dig, der lever i en begrænset verden. Den form for begrænsninger belaster din hjerne, ikke min. Jeg er her bare for at hjælpe. Altid. I min astrale verden har vi lige så lidt at gøre med størrelsesforhold eller afvejning som med hierarki og præstation. Der er kun to ting, vi måler: Seriøsitet og taknemmelighed. Jeg har ikke nævnt taknemmelighed før nu. Jeg har det lidt svært med det emne, for det er ikke noget, som nogen, ikke engang en skytsengel, nogensinde burde være nødt til at bede om. Taknemmelighed bør være spontan og ægte. Hvis den på nogen som helst måde er kædet sammen med forpligtelser, er den til en vis grad uægte og kunstig. Du kan sige "tak" tusind gange uden at mene det en eneste gang. Eller måske siger du det aldrig, selvom du føler taknemmelighed - hvilket er mere værd. Jeg ønsker ikke taknemmelighed for min hjælp. Du er velkommen til at tage mig for givet. Det forhindrer mig ikke i altid at gøre mit bedste for dig.

Men noget inden i dig stivner af kulde og ufølsomhed, hvis du aldrig standser op længe nok til at lade en dyb følelse af påskyndelse skylle ind i hjertet fra tid til anden. Og det vil på sin side sætte dig bedre i stand til at være seriøs - og dermed til at bede mig om hjælp på en måde, som jeg kan være modtagelig overfor. Tænk tilbage til dengang du var barn, og dine forældre lærte dig at sige "be´om" og "tak". På en eller anden underlig måde har disse tre ord, som betyder så meget i en høflig, jordisk sammenhæng, endnu mere at sige i den astrale verden. Hvis en anmodning bliver sendt af sted sammen med et kraftigt og dybfølt nok "jeg beder dig", er skytsenglen bare nødt til at høre efter. Ordet "tak" bør derimod ikke være afhængig af, om hjælpen fra universet blev leveret eller ej. Det burde bare være et "tak, fordi du prøvede for min skyld".

Når du henvender dig til mig, bør du sige "tak" samtidig med, at du siger "jeg beder dig". Hvis du er i stand til at holde "tak" kørende, hvad der så end kommer ud af mine bestræbelser, vil alting blive meget mere tilfredsstillende for os begge to. Din vilje til at føle taknemmelighed vil i sig selv sikre, at du sætter pris på mine bestræbelser, når jeg forsyner dig med den bedst mulige løsning, også selvom den ikke nødvendighvis svarer til dine forventninger. Det vil give mig den størst tænkelige kreative fleksibilitet i mine bestræbelser på at hjælpe dig ... og sikre, at du altid får det bedste, jeg er i stand til at give.

 


 

 



Opdateret 01/06/2014

Besøg  
692808